Dine medarbejdere er virksomhedens bedste brand. Derfor er rekrutteringsarbejde en disciplin, der skal indtænkes i alt, hvad din virksomhed gør – lige fra de metoder, I bruger til at skabe kontakt til potentielle medarbejdere, til den måde ansættelsesforholdet senere bliver afsluttet på. For hvis dine medarbejdere fortæller en anden historie om at være ansat hos dig end den, din virksomhed brander sig på i medierne, kommer imageannoncerne hurtigt til at klinge hult.
Tiltræk de rigtige medarbejdere
Når det er sagt, er det naturligvis også vigtigt, at dine jobannoncer og din rekrutteringskommunikation rammer, hvor den skal. Nemlig lige i maven og hjertet på de medarbejdere, du skal bruge for at opfylde din forretningsstrategi.
Hos Reflekt hjælper vi dig med at vinkle og skrive jobannoncer, der lokker uden at love for meget, at afholde jobsamtaler og introduktionsforløb, der brander din virksomhed, ligesom vi rådgiver dig om, hvordan din virksomhed skaber den gode fortælling, der har hold i virkeligheden – og som er værd at skrive hjem om.